Undergæret øl
Undergæret øl er en af de mest populære brygmetoder, og denne type øl er kendt for sin rene og ofte lette smag. Til undergæret øl bruges undergær (Saccharomyces pastorianus), som er en speciel gærstamme, der trives bedst ved lave temperaturer.
Denne øltype bliver også mere alment kaldt for lager øl, hvor de mest kendte eksempler på denne type øl er eksempelvis den klassiske pilsner, men også wienerøl, hvilket os danskere kender som classic.
Hvad er undergæret øl?
Undergæret øl, bedre kendt som lagerøl, er den helt store kategori inden for moderne ølbrygning. Det særlige ved denne øltype er, at den gæres ved lave temperaturer (typisk 5-15 °C), hvilket giver en glat, balanceret og ofte let smagsoplevelse.
Den anvendte gærstamme, Saccharomyces pastorianus, arbejder langsomt og bundfældes i løbet af gæringen. Det resulterer i en æterisk klarhed og en mild, raffineret karakter, der er kendetegnende for både pilsnere og classic wienerøl.
Hvorfor kaldes den lager øl?
Lager betyder “lagre” eller modne. Efter gæringsprocessen modnes undergærede øl i længere tid i kølige omgivelser. Denne lagring bidrager til øllets rene smag og stabile struktur, og det er her lagerøl virkelig adskiller sig fra mere hurtig-gærede typer.
Undergæret øltyper
De undergærede lagerøl kan opdeles i øltyper såsom lys lager og mørk lager øl. Det betyder at øllene er produceret ved samme gæringsproces, men at de bliver forberedt forskelligt inden selve gæringen sker.
Forskellen i forberedelsen indeholder brugen af forskellige malttyper. Farven på malttypen og hvordan den bliver behandlet inden bestemmer hvordan øllen kommer til at se ud, når den er færdig med gæringsprocessen.
Lys lager øl er en let og forfriskende øl med en gylden farve og en mild smag, der kommer fra lys malt og balanceret humle. Den er perfekt til dem, der ønsker en let og ren smagsoplevelse.
Mørk lager øl er kendt for sin dybe farve og rige smag, hvor ristet malte giver noter af karamel og toffee. Denne øltype har en fyldigere smagsprofil og en kompleks karakter.